L.matr.no. 129.
Jønholt av Finn C. Knudsen.
Opptegnelser fra det gamle Porsgrunn av Inga Friis,
Eiendommen Jønholdt.
At denne eiendom er udgaaet fra Bjørntvedt, fremgaar af flere optegnelser, bl a. Herman Leopoldus's gavebrev til Niels Aall af 1730, som før er citeret; men naar udskillelsen fandt sted, har det hidtil ikke været muligt at konstatere.

Den første bebyggelse, man kjender, er gjengivet paa et maleri af frøken Johnsen fra omkring 1820. Arkitekt Børve har i sit hefte To gamle Porsgrundshjem beskrevet gaarden.

Den første oplysning, vi har om Jønholt, skriver sig fra en meddelelse om, at Lensgreve Sivert Urne i 1652 fik fuldmagt til ved mageskifte at erhverve den øde øe Porsgrund under Jønholt af eierne Niels Gundersen paa Bolvig og Thore Gundersen paa Jønholt, mod at erholde Aamdal i Melum med pladsen Maier og underliggende fiske og fos ved Skotfossen samt Røraasen. Naar det blev ydet et saa betydeligt vederlag for den øde øe, var det, heder det, af hensyn til den Landstold, som opkrævedes af skibene, som var henvist til at indlaste sin trælast ved denne Øe.
I 1661 erlagdes der ½ Riksdaler. pr. reise af alle skibe, som sig paa Toldboden eller Jønholts Eiger fastgjorde.
I 1782 solgte Rasmus Malling til Hans og Friedrich W. Schrader.

I 1785 solgte disse til Kontrollør Anthon Jacob de Coucheron for 3,500 Riksdaler.

I 1786 solgte hr. Coucheron en tomt til ny Kirkegaard og udstedte i den anledning saadant dokument:

Jeg Anthon de Coucheron
Deres Kongl. Majestæts til Danmark og Norge m. v. bestallet Justitsraad samt Controlleur, veier og maaler ved Langesunds Toldsted gjør vitterlig: at han sælger et stykke af sin eiendom Gjønholt gaard til Porsgrunds Østre Kirke, hvilket stykke jord er opmaalt og indeholder fra den alfare vei sør til nord til den nederste pæle 183 fod, derfra vest til øst 67 fod til pælen nærmest Sr. Schwarckes Huus, derfra nord til sør til veien 152 fod og derfra øst til vest langsveien 80 fod. Grundafgift 4 Rdl. og ret for mig og min familie eller efterkommere af Gjønholt gaard paa dette sted forbeholder os at oprette en begravelse, uden derfor at svare nogen kiendelse til Kirken eller dens Verger.
Saaledes meddeles Porsgrunds Østre Kirke dette som grundeseddel under min haand og segl, ligesom ordlyden her af mig meddeles et lovligt document til thinglysning paa egen bekostning af Kirken til min og efterkommendes betryggelse i Tiden.
Gjønholt den 6te Maii 1786.
Peder Baar.
Paa Kirkens vegne underskriver
Hagerup. Nic. Benj. Aall.
D. Rasch. Jacob Aall.

Coucheron har øiensynlig ikke haft større formue, da han for at dække resten af kjøbesummen pantsatte sine effekter til Schraders og optog i den anledning en fortegnelse over sit indbo, hvilken fortegnelse hr. Arkitekt Børve i sin bog To Porsgrundshjem har benyttet til en rekonstruktion af gaardens indredning og udstyr.

Denne Eiendom er bekjendt for sin smukke Beliggenhed i Nærheden af Porsgrunds Kirke paa Østsiden og for den storartede Udsigt over Elven, Vestsiden og den nedre Del af Byen. Hvor naar den blev bygget vides ikke; men de ældste Dokumenter som findes paa Jønholdt er et Skjøde ifra Taxadeur Malling til Leutnanter af Infanteriet, Brødrene Hans Joakim Johan og Fredrik Schrader datert 13. April 1782. Disse Herrer Schrader solgte dog allerede Gaarden efter 3 Aars Forløb til Justitsraad og Kontrollør samt Veier og Maaler ved Langesunds Toldsted, Anton Jacob de Coucheron, ifølge et Skjøde dateret 14. October 1785. Denne Coucheron var ogsaa Eier af Gaarden Skrukkerød.
Som en Raritet kan det nævnes, at der paa Jønholdt iblandt gamle Dokumenter angaaende Gaarden ifra den Tid, findes en Fortegnelse over Møbler og andet Udstyr i de forskjellige Værelser og Kjøkkenet. Denne Fortegnelse er skrevet af Coucheron til Brødrene Schrader, i hvilke Sidstnævnte skulde have Pant i alt, hvad Fortegnelsen indeholdt, indtil Coucheron havde betalt den Sum Penge, der stod til Rest, da han overtog Eiendommen. Disse Pengeblev ordentlig afbetalte, thi den 13de Mai 1786 er Kontrakten læst og protokolleret for Lillegaarden og undertegnet af Lucas Norss.

Vi vil da kaste et Blik tilbage og se hvordan Jønholdts Værelser vare udstyrede for 122 Aar siden og begynde med Storstuen med sine 3 Fag Vinduer og foran disse hænger fine blommende Nonnenskjær Gardiner med Fryndser, Duske og røde Silkebaand. Imellem Vinduerne hænger lange smukke Mahogni Speile med Zirater og Løvværk og under hvert Speil er efter Datidens Skik placeret en Mahogni Kommode. Værelsets Møbler bestaar af Komode, Lænestole betrukket med rød Moire, og 12 nymodens Stole betrukket med samme Stof. Der angives hverken Sofa eller Borde paa Optegnelsen i dette Værelse.

Ifra Storstuen kommer man ind i Storstuekammeret. Dette er ogsaa paa 3 Fag Vinduer foran hvilke der hænger lange grønne Stoffes Gardiner med Messingringe og Tilbehør og udenpaa disse fine hvide Gardiner af Tyll med Fryndser og Duske.
Imellem 2 Vinduer hænger et stort Mahogni Speil med Zirater og Løvværk, og under dette staar et rødt lakeret og forgyldt Træbord; ligeledes er der i værelset 2 Mahogni Spilborde betrukne med grønt Klæde.
Foruden disse Borde er Værelset forsynet med 1 Lænestol, 9 ældre Stole af brunt Træ og 6 nymodens Stole, alle sammen betrukket med grønt Stof. Tillige findes i Storstuekammeret en stor Thronseng med Billedhuggerarbeide forgyldt og lakeret. Den er fint udstyret med Sirts Omhæng, der er underforet med grøn Taft og besat med hvide Crepiner; Sengetæppet er af samme Stof. Der findes ogsaa et Natbord fint indlagt med forskjelligt Slags Træ.

Storstuekammerne blev tildels benyttet som Gjæsteværelse, tildels sammen med Storstuen som Selskabsværelse. Man skulde nærmest tro, at Herrerne sad der og spillede Kort, idet der var 2 Spilleborde.

I Familiens Dagligstue var der ingen Gardiner for Vinduerne, Derimod var der også et Speil i forgyldt Ramme og under dette en nymodens Komode med Beslag og engelsk Marmorskive paa. Paa denne stod en Potpourrikrukke af hvid og blaa Porcelæn ‏(Røgelseskrukke)‏.
Ikke mindre end 3 Udgaver fandtes her af de store tungvindte Dragkister paa høie, krumme Ben og i Rokoko-Stil. Den ene af disse er ganske almindelig; den anden er indlagt med forskjellige Sorter rart Træ, imedens den mindste er af Egetræ. De ere alle udstyrede med store Messingbeslag.

Omkring i Stuen staar 12 Stole med blommet udsyet Tvistes-Betræk og imellem disse et hvidt firkantet Thebord med forgyldte Blade. Paa den ene Vægstaar et stort Egetræs Skab, hvori alt Sølvtøi opbevares, og på de forskjellige Dragkister staar som Pryd 4 forgyldte Porcelæns Krukker, en stor Porcelæns Punschebolle, en hvid Frugtkurv med Fad, samt 2 polerede Staal-Lysestager.

I Soveværelset stod en stor nymalet beslagen Top-Seng med brunt Kattuns Omhæng med Dækken og Tilbehør af samme Sort. Her er heller ingen Gardiner; men et stort Speil bænger paa Væggen og foruden dette ogsaa et Natbordspeil, der staar paa et lidet sammenslaaet Vingebord. Her stod ogsaa en magelig Lænestol og 6 andre Stole, alle betrukne med Russelæder. I dette værelse fandtes ogsaa et Egetræs-Skatol, samt et stort Vingebordder er malet brunt og med solide Beslag.

Barneværelset har kun et Vindu, og foran samme hænger hvide Kattuns Gardiner. Coucherons havde vist baade store og smaa Børn, thi foruden 2 Sengesteder er der 1 Slagbænk og 1 Vugge, og dette er efter den Tids Brug Soveplads til 7 Børn. Midt paa Gulvet staar der et malet Vingebord med 4 Træstole omkring og dertil en liden Barnestol. Barnepigen laa i en gammel Slagbænk om Natten. En stor beslagen malet Kiste med rundt Laag og en ditto Kuffert, hvilket begge Dele vistnok bleve benyttet til at lægge Børnenes Tøi nedi - fuldstændiggjorde Værelsets Udstyr.

I Kjøkkenet var der Tallerkenrækker paa Væggene med skinnende blanke Tintallerkener og Fade efter hinanden, ligeledes staar nævnt i Optegnelsen 3 Lysesaxe, 1 Pomadeskrin, 3 nye Spinderokke, 1 Hæspeltræ og 1 Garnvinde.

Fru Coucheron døde paa Jønholdt i August 1792 og blev bisat i Kirkekjælderen i østre Porsgrunds Kirke.

Ved Auktion af 5te August 1799 solgte Coucheron Jønholdt og Skrukkerød til Dhr. Amtschirurg ved Porsgrunds Amtssygehus paa Osebakken Christian Rædisch og Kjøbmand i Skien, men Indvaaner af østre Porsgrund, Sivert Backa. I disse Herrers Besiddelse var Eiendommen kun en kor.

I 1799 blev gaarden ved tvangsauktion solgt for 3,000 Rdl. til Dr. Radisch og Sivert Backa.

Radisch solgte sin halvpart til Backa. Eiendommens oprindelige størrelse kjendes ikke nøie, men Hestehaugen paa Helleberget har strukket sig til Winthergaden, medens den nedenfor Rektorboligen støder til Lagmandsløkken.
Kirken og den gamle kirkegaard ligger paa den sydligste del af eiendommen. Raschebakken og en smalstrimmel paa vestsiden af veien er udgaaet fra Jønholt, idet de huse, som ligger mellem veien og Presterenden, har faaet grundbreve eller skjøder fra Jønholt. Videre hele Huken op til Kongerøds gaard under Helleberget.

Om Østre Porsgrunn kirke;
Til Muren om Kirkegaarden brugtes 500 Mursten og 43,5 Tønde Kalk; til at minere den Sten der tiltrængtes, brugtes 48 Pd. Krudt. Efter 27 Aars Forløbfandt man dog at denne blev for liden, da Menigheden var forøget med nogle hundrede Mennesker. Det blev derfor paa den anden Side af Gaden indkjøbt et Stykke Jord tilhørende Jønholdts daværende Eier justitsraad Coucheron.